"The Eagle"

Nu har jeg efterhånden tilbragt et par dage hjemme. Og i går var jeg så med kæresten og vennen inde og se "the eagle". Havde ikke de store forventninger til den egentlig. Tænkte det bare var sådan en "Gladiator"-Wannabe-film. Og det VAR nu heller ikke den helt store handling, men dét jeg bed mærke i, var, at jeg virkelig kunne identificere mig med hovedrollen. Det handler om en stolt romer, der bliver udstationeret i Britannien. Efter nogle dage som hærfører på et fort, beslutter han at sende sine mænd ud i marken for at "scout'e". Næste dag, kommer fjendens hær slændrende med de nyligt tilfangetagende romerske soldater, og begynder langsomt at henrette hver og en af dem, for øjnene af hærføreren. Da han ikke vil lade sine soldater i stikken, vælger han at sende 50 mænd, inkl. sig selv, ud for at stoppe henrettelserne. Han når at redde sine mænd, men bliver selv alvorlig såret, og HER begynder det at blive spændende. For skaden han har pådraget sig er at finde i VENSTRE KNÆ!!! Fandme ja! Ikke højre lår eller venstre fod - VENSTRE KNÆ! Senere drager den skadede romer ud for at generobre en guld-ørn, der er et symbol på den romerske stolthed. På trods af hans skade, formår han at komme helskindet hjem med ørnen, og generobre den romerske stolthed.

14 dages frihed

Endelig kom jeg hjem igen efter små 4 dage i intens kemo behandling. Døjer lidt med noget halvvejs-kvalme stadig, men det er lige til at overkomme. Ellers, er jeg glad for at være hjemme, og vil nu, egentlig bare nyde de 14 dage jeg har i Skibbild.

Doxorobicin

Da jeg kom tilbage på Sygehuset i dag, troede jeg, at jeg skulle ha den milde form for kemo. (Og så den slemme form næste uge). Dét skulle jeg ikk. Jeg sku ha den slemme omgang i den her uge, og så hjem 14 dage efter. Det med de 14 dage er som positivt nok, men er lidt træt af at sku ha den slemme omgang. Havde det ikk ligefrem godt sidst. Men kemoen kører nu, og kvalmen har ikke meldt sig endnu, så humøret er højt, trods en nål i brystet og klukkende pose kemo i stativet ved sengen.

i, Robot

Det var så den fødsdag. Nu er jeg 21, og forskellen er lille. Jeg har fået indopereret et lille karteter (en port 'a cat) i brystet, sådan at man kan stikke en nål ned i den lille metalring, når kemoen skal indtages, i stedet for at lægge et drop hver gang. Karteteret stikker dog noget ud fra kroppen, og man kan tydeligt se den lægge under huden. Det er lidt creepy. Og kan ikke undgå at sende refererende tanker til filmen; "I,Robot", da jeg senere også får indopereret noget i knæet. Men det hører jo med. Jeg er ved godt mod for tiden, så det er dejligt. Starter på 2. omgang metotraksat i morgen og ugen ud.

Efter planen

Så kører det igen efter planen. Jeg er indlagt på sygehus og skal starte på kemo i morgen. Så skal jeg hjem i weekenden, og Onsdag skal der så lægges Port á cat, som er en metalting der opereres ind under huden, så man kan stikke ned i den, når kemoen "serveres". Lige nu har jeg et drop i halsen, og det er altså ikke lige det mest behagelige, så glæder mig til port a cat'en blir lagt. Jeg har fået en flink roommate her på sygehuset, så vi gamer lidt xbox og snakker lidt. Han er 15, så der er lidt aldersforskel, men han virker som en cool fyr, så det er dejligt når man skal bruge så meget tid sammen.

Infektion

Som titlen antyder er jeg gået hen og fået en infektion. Jeg havde 14 dage hjemme inden jeg skulle ind på sygehuset igen, og det blev så lige reduceret til 10 dage hjemme, da lægerne igår valgte at indlægge mig på Århus til antibiotika behandling formegentlig indtil på fredag. Jeg er meget ked af det for tiden, og har svært ved at holde det indeni mig selv. Det er lidt som om at alle de tanker og følelser og angst jeg har gået med kommer op til overfladen nu. Det er selvfølgelig en god ting at få talt om nogle af tingene, men jeg føler sku stadig at jeg blir svagere på den måde. Jeg har aldrig kunne lide dét med at udlevere mig selv for meget. Jeg håber snart mit humør vender...

... og håret røg sig en tur

Jeg fik af vide af min hospitalskammerat, at håret ville ryge den her weekend. Jeg troede ikke på det, indtil jeg pludselig, mandag, kunne hive store totter ud af håret. Det blev så slemt, at jeg nu har bestemt mig for at klippe mig selv skaldet. Hvis i undrer jer over hvordan DET ser ud, ligger der et billede her til højre på siden.