Hjem kære hjem

Nu har jeg efterhånden gået en rum tid hjemme. Jeg har fået lov til at vente med kemo til d. 30. maj, så det kunne næsten ikke være bedre. Det giver lige lidt ekstra fritid og fedningstimer. Det er dejligt at være hjemme, også selvom man skal humpe ned på røven når man skal ned af trappen, og egentlig ikke kan sidde normalt på en stol. Jeg har lånt en kørestol, et par krykker og en badebænk af Herning Kommune, så det er måden det praktiske foregår på, i tiden herhjemme.

Et billede af protesen

Den protese jeg har fået sat ind i knæet, kan ses her til højre på siden. Jeg har ikke fået ny knæskal, men ydredelen af knoglerne er skiftet med en protese. I kan se et større billede her: http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_700318.nsf/$CXIV/ATTACH-RMAP-8CMG2T/$FILE/Inds%C3%A6ttelse%20af%20GMRS%20protese%20i%20skinneben.pdf

iRobot 2

Jeg er kom hjem igen for en lille uges tid siden. Ugen er gået med afslapning og tilvænning til dét at komme rundt på krykker og kørestol gennem huset. Nu har jeg så fået et brev fra Århus Sygehus, hvori der står, at jeg først skal til kemo igen d. 30. maj. Jeg har altså 12 dage hjemme endnu inden turen går til kemoland. Det er svært at vænne sig til tanken om at der er en protese i mit ben, og benet "knirker" da også sommetider når jeg går på det. Jeg er meget nervøs for at skade protesen, da jeg godt må bøje i benet, men altså ikke aktivt strække det. Jeg fik lige overbalance her for en times tid siden, og det gjorde at jeg måtte støtte, pludseligt på mit dårlige ben. Det er en ubehagelig fornemmelse, og jeg tror hele tiden at jeg ødelægger noget når sådan noget sker. Pt. har jeg benet i en skinne, sådan at det holdes strakt hele tiden, og det er nok det bedste, da der er mindre chance for at skade det på den måde. Hver dag træner jeg mit knæ ved at bøje det. Det er nogle hårde øvelser, og selvom det er ikke er mange gentagelser jeg skal igennem på sådan en dag, er der stor chance for, at jeg har ondt i benet bagefter, eller at jeg får kramper i benet mens jeg gør det.
Da de satte protesen ind i mit ben, flyttede de en del af min underbensmuskel op over knæet, sådan at protesen ikke ligger op mod huden, men op mod en muskel. Det gør så bare, at når jeg har ondt i undersiden af skinnebenet (ved ikk hvad området hedder), er det faktisk fordi det gør ondt i mit knæ. Min hjerne tror stadigvæk at musklen sidder omkring skinnebenet selvom den er blevet flyttet. Jeg glæder mig til jeg kan begynde at gå om et par måneder, og synes egentlig det er dejligt at det værste er overstået nu.

I morgen

Jeg har bestemt at jeg vil hjem Onsdag.  I går begyndte de så at snakke om, at det kunne være jeg bare skulle blive liggende her på hospitalet til mandag og så gå direkte ned til kemo. Jeg spurgte så fysioterapeuten hvad der skulle til, for at jeg kunne komme hjem Onsdag, og hun sagde at jeg selv skulle kunne gå på toilettet med krykker. Så jeg tog krykkerne i hånden og ud på toilet - lad mig sige det sådan her: Jeg skal fandme ikke ligge 4 uger i træk på et hospital!
Jeg glæder mig til at komme hjem i morgen, men er selvfølgelig lidt nervøs for om jeg kan klare mig selv når jeg kommer hjem. Jeg kan godt støtte på mit venstre ben, men der er stadig restriktioner på, hvor meget jeg må bruge det, og desuden gør det lidt ondt hver gang jeg kommer op og stå. Håber jeg får nogle dage med fred, her inden jeg igen starter på kemo d. 16.

Træt af hospitalet

Nu har jeg snart lagt her i 14 dage! Det er begyndt at blive små-irriterende, og jeg vil gerne snart hjem. Men samtidig kan jeg ikke få ligningen til at gå op i mit hoved, for når jeg kommer hjem skal jeg selv kunne gå på toilet, og lige nu, kan jeg knap nok rejse mig, før det gør ondt i benet.

8 dage senere

Nu har jeg lagt her i 8 dage siden operationen. Det er begyndt at være lidt trælst. Jeg ligger primært på ryggen hele tiden, og det er ikke just rart i længden. Jeg glæder mig MEGET til at komme hjem, men der er lange udsigter. Kom op og stå på et ben for første gang i dag. Det var stort. Ellers gør det ondt når jeg skal op og ud af sengen. Min feber fortsætter, så det er lidt træls, men i det midste er den da faldet. Til dem der ikke ved det, gik operationen godt, og det er efterfølgende forløbet som planlagt med genoptræningen.