iRobot 2

Jeg er kom hjem igen for en lille uges tid siden. Ugen er gået med afslapning og tilvænning til dét at komme rundt på krykker og kørestol gennem huset. Nu har jeg så fået et brev fra Århus Sygehus, hvori der står, at jeg først skal til kemo igen d. 30. maj. Jeg har altså 12 dage hjemme endnu inden turen går til kemoland. Det er svært at vænne sig til tanken om at der er en protese i mit ben, og benet "knirker" da også sommetider når jeg går på det. Jeg er meget nervøs for at skade protesen, da jeg godt må bøje i benet, men altså ikke aktivt strække det. Jeg fik lige overbalance her for en times tid siden, og det gjorde at jeg måtte støtte, pludseligt på mit dårlige ben. Det er en ubehagelig fornemmelse, og jeg tror hele tiden at jeg ødelægger noget når sådan noget sker. Pt. har jeg benet i en skinne, sådan at det holdes strakt hele tiden, og det er nok det bedste, da der er mindre chance for at skade det på den måde. Hver dag træner jeg mit knæ ved at bøje det. Det er nogle hårde øvelser, og selvom det er ikke er mange gentagelser jeg skal igennem på sådan en dag, er der stor chance for, at jeg har ondt i benet bagefter, eller at jeg får kramper i benet mens jeg gør det.
Da de satte protesen ind i mit ben, flyttede de en del af min underbensmuskel op over knæet, sådan at protesen ikke ligger op mod huden, men op mod en muskel. Det gør så bare, at når jeg har ondt i undersiden af skinnebenet (ved ikk hvad området hedder), er det faktisk fordi det gør ondt i mit knæ. Min hjerne tror stadigvæk at musklen sidder omkring skinnebenet selvom den er blevet flyttet. Jeg glæder mig til jeg kan begynde at gå om et par måneder, og synes egentlig det er dejligt at det værste er overstået nu.