Ventetid.

Jeg er pt. lidt et mærkeligt sted i mit liv. Jeg står til at ska starte på journalisthøjskolen i Århus her til Februar, men kun hvis jeg kommer ind på mit stand-by. Ellers skal jeg vente helt til september med at starte. Der er nu 16 dage til jeg begynder at få svar på om jeg er kommet ind eller ej, og kæmper med 1000 tanker lige pt. "Hvor skal jeg bo", "hvornår skal jeg få tid til at genoptræne mit knæ, når jeg samtidig skal læse", "vil jeg overhovedet kunne li' Århus", "hvad sker der med mine venner? Holder jeg stadig kontakten?", "vil jeg overhovedet ha' råd til at flytte" og "hvad hvis det slet ikke er så fedt som jeg gik og troede?". Det er nemt at være negativ, men jeg ser egentlig meget positivt på det hele, nok også fordi det ikke helt er gået op for mig hvad det er der skal til at ske. Men jeg glæder mig da trods alt, og hader samtidig, at jeg ikke aner om det blir nu eller ej. Jeg er fuldstændig fastlåst i situationen, og føler mig sku lidt uden magt overhovedet! Jeg har ingen magt over mit liv lige nu... Ved ikke hvorfor jeg lige har brug for at smide den her ud til jer allesammen. Måske for at vise jer, at i ikke er alene om at have bekymringer, dem findes der sku mange af. Heldigvis findes der også utallige løsninger på dem. Også selvom det kræver sin ventetid.

Jantevalg - Ansvaret at vælge, eller at holde sin kæft!

Når vi går til valg i demokratiske lande som Danmark, har mange en tendens til, bare, pr. automatik at opfatte sig selv som værende stemmeværdig. Dels fordi man (når man stemmer) er over 18 og dels fordi det er en menneskeret at stemme. Danmark skal være et deltagelsesdemokrati! Ja tak! Men jeg går sku ind for, at man så trods alt har sat sig ind i det man stemmer på. Og ikke som i; "jeg har læst en klumme i avisen eller 2". Nej - sat sig ORDENTLIGT ind i, hvad de forskellige partier mener, og hvorfor.
Jeg går i DEN grad ind for at man som vælger har et ansvar. Inden man stemmer bør man spørge sig selv: "VED jeg nok om det her?" og "er min stemme overhovedet noget værd, hvis jeg ikke kan se forskellige politiske sager fra forskellige synspunkter?" Jeg går ind for det jeg vil vælge at kalde "jantevalg". Jantevalg går ud på at man som menneske skal gøre op med sig selv om man har sat sig nok ind i tingene til at ens stemme er værdig. Der er alt for mange mennesker i Danmark der bare stemmer på et eller andet random, fordi det enten er dét parti deres omgangskreds stemmer på, eller fordi de ganske enkelt ikke ved bedre. Jeg forventer ikke af folk at man skal nærstudere ALLE partiers indgangsvinkel til ALLE poliske sager, men bare gøre sig det klart; "Hvorfor jeg stemmer på dét parti, og hvad er alternativet, og skulle jeg eventuelt bare lade være med at stemme, nu jeg ikke ved nok om politik?". Hvis folk stillede sig selv det spørgsmål hver gang de skulle stemme, ville Danmark blive bare en ANELSE bedre. Vi ville få flere FULDBLODSSTEMMERE.
Og tro så ikke at jeg selv er en jantevalgs-hykler! Den første gang jeg havde muligheden for at stemme, efter at være fyldt de 18, var til europavalget. Jeg vidste godt nogenlunde hvad valget gik ud på, men jeg vidste ganske enkelt ikke nok om europæisk politik - derfor lod jeg være med at stemme. Det kunne have været sjovt at prøve for første gang, men det ville ikke være "sjovt" hvis min stemme var med til at gøre EU til noget værre end det er.

Derfor - tag nu for helvede ansvar når du stemmer! Lad være med at lytte til andre, og hvis du ikke interesserer dig nok, så lad stemmesedlen ligge på bordet, og brug den bordskåner i stedet. Der er ingen grund til at lade god papir gå til spilde!

Numero Uno

Se! Det her er min første blog! Det her hvor jeg for første gang stikker armen ned i halsen på mig selv. Finder hjertet blandt mine indre organer. Rører det. Ager det. Spørger det hvad det synes om dét at blogge.... og det er så her mit hjerte svarer "dunk dunk, blunk". Oversat: "Sådan noget dagbogs-se-mig-jeg-har-behov-for-at-ytre-mine-tanker-for-nogle-og-lette-mit-hjerte". Ja mit hjerte kender typen! Det er sådan nogle trælse folk der blogger. Og så vil den vågne akademiker spørge: "Jamen Jan, dit klamme dyr, hvorfor blogger du så selv". Og det gør jeg såmænd fordi jeg lever efter det ædle ordsprog: "Moral er godt! Dobbelmoral - det er dobbelt så godt". Men nok om det.

Det vi skal snakke om i dag er lysten til rive af folk der opfatter sig selv som værende det vigtigste i verden. Folk der kigger på sig selv, kigger på personen i spejlet og konstaterer: "Så, nu er jeg pæn nok til at være en lort mod alle mennesker". Det er DEN slags mennesker jeg mener. Sådan nogle der bare er evigglade hvis de kan få lov til at bruge en hel Lørdag aften på at fortælle hvor højt de elsker deres kæreste, eller hvor de fik deres manicure henne i dag. Sådan nogle mennesker - der går mere op i at prale om deres eget liv, end at involvere sig i andres... sådanne mennesker - de skulle skydes. Jeg synes vi sku lave en sport ud af det - gøre det til en årlig begivenhed: "Jagtsæson for trælse mennesker". Og så ellers udlevere rifler i hobetal til mennesker der IKKE er trælse, og så kan de jo rense lidt ud. Og hvis du tænker: "jamen Jan jeg synes faktisk DU er pæn træls at høre på, tja... så er der ikke meget du ka gøre ved det, for det var mig der kom på ideen først - æv bæv!"

Det var vidst nok ulækkert lækkert for i dag. Og husk! Hvis du rent faktisk har givet dig tid til at LÆSE det her, er du jo et sygt menneske med for lidt liv! Find noget at gi dig til!