Ventetid.

Jeg er pt. lidt et mærkeligt sted i mit liv. Jeg står til at ska starte på journalisthøjskolen i Århus her til Februar, men kun hvis jeg kommer ind på mit stand-by. Ellers skal jeg vente helt til september med at starte. Der er nu 16 dage til jeg begynder at få svar på om jeg er kommet ind eller ej, og kæmper med 1000 tanker lige pt. "Hvor skal jeg bo", "hvornår skal jeg få tid til at genoptræne mit knæ, når jeg samtidig skal læse", "vil jeg overhovedet kunne li' Århus", "hvad sker der med mine venner? Holder jeg stadig kontakten?", "vil jeg overhovedet ha' råd til at flytte" og "hvad hvis det slet ikke er så fedt som jeg gik og troede?". Det er nemt at være negativ, men jeg ser egentlig meget positivt på det hele, nok også fordi det ikke helt er gået op for mig hvad det er der skal til at ske. Men jeg glæder mig da trods alt, og hader samtidig, at jeg ikke aner om det blir nu eller ej. Jeg er fuldstændig fastlåst i situationen, og føler mig sku lidt uden magt overhovedet! Jeg har ingen magt over mit liv lige nu... Ved ikke hvorfor jeg lige har brug for at smide den her ud til jer allesammen. Måske for at vise jer, at i ikke er alene om at have bekymringer, dem findes der sku mange af. Heldigvis findes der også utallige løsninger på dem. Også selvom det kræver sin ventetid.